NO Gluten Bakery

Hos NO Gluten Bakery er gluten- og laktosefri brød og kage vores spidskompetence og speciale. Vores glutenfri bageri ligger i Storvorde, hvor vi udelukkende producerer og distribuerer velsmagende glutenfri bagværk til hele landet.

Bageriet startede allerede i 2006 med formålet, at skabe et stort sortiment til mennesker med cøliaki, uden at skulle gå på kompromis med kvaliteten og smagen. Ambitionen var samtidigt at nå ud til alle afkroge af landet med velsmagende glutenfrie brødprodukter på frost som supplement til bagerier, special- og helsekostbutikker, dagligvarebutikker, sygehuse mv.

Vi hylder den gode smag og de de bedste danske håndværksbager traditioner, der gør det muligt.

Anno 2022 er vi i dag en af Danmarks største producenter af glutenfri bager produkter med et sortiment på over 100 produkter, som vi producerer i vores eget bageri, hvor vi kæler for hvert et brød, hver en kage og pizza. Men vi har samtidigt kapacitet til større mængder, således vi er i stand til at kunne levere til alle størrelser offentlige samt private kunder landet over.

Vi har derfor over tid opbygget en konstant voksende kæde af samarbejdspartnere, som hver især sælger et udsnit af vores produkter.

Det er en særlig bager / konditor disciplin at bage glutenfrie produkter – der både ser godt ud og smager godt, men med høj faglighed og ægte håndværk er dette lykkedes for os, hvilket vi værner om med stolthed.

Vi distribuerer til

  • Hoteller
  • Spisesteder og caféer
  • Bager og specialbutikker
  • Supermarkeder
  • Kantiner, hospitaler og storkøkkener
  • Catering, Cash & Carry og Foodservice grossister
  • Private

 

Alle med cøliaki og intolerance, dvs. som ikke tåler gluten, men også de, der har det fysisk bedre på en glutenfri diæt, men uden en diagnose, samt de som ser "glutenfrit" som en bonus til fødevarer og derfor dyrker den glutenfrie livsstil – alle har ret til velsmagende brød og kage.

NO Gluten Bakery henvender sig til tre segmenter med et bredt sortiment af alt inden for glutenfri brød, kage, pizza, morgenmadsprodukter og hverdagsmåltider – der leveres som frostvarer. Distributionen foregår gennem såvel grossister, butikker og direkte til forbrugere.

Vores velkendte produkter, som alle er bagt ved hjælp af traditionelt håndværk med fokus på høj kvalitet og bevarelse af smagen bages fuldkommen uden gluten.

Alle vores produkter er således glutenfri, derudover er langt de fleste mælkefri - nogle er helt hvede og mælkefri og nogle er tilmed veganske.

Vi tilsætter ikke mælk i vores varer, og vores melproducent producerer mel på eget anlæg.

Vores mantra er ”du skal ikke kunne smage forskel” på det traditionelle bager / konditor produkt og produkter fra NO Gluten Bakery - og hvis du spørger os, kan man ikke smage forskel – vi synes endda, at vores glutenfrie produkter smager bedre end de fleste produkter med gluten. 

Vores værdigrund.

Med høj faglighed skal vi vedvarende løfte arbejdsmiljøet og styrke den enkeltes engagement gennem høj faglig stolthed over veludført arbejde og et godt produkt.

Bagning er et håndværk - det kræver flair, præcision, viden og kreativitet. Vi bager glutenfri brød - som er enestående. Håndlavede produkter, som kun indeholder de bedste råvarer, smager godt og som en helhed viderefører den bedste danske bager / konditor tradition.

Produktion og forbrug skal ikke belaste klimaet og forurene vores natur og miljø. Et bæredygtigt samfund er et samfund uden affald. Vi bestræber os derfor for at gøre tingene klogere, ved at jagte de løsninger, der opfylder flest mulige krav til bæredygtighed – både i de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige dimensioner.

Vi tager et socialt ansvar som virksomhed, hvilket handler om, at vi passer på vores medarbejdere og giver en håndsrækning til de mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet.

For at være en god arbejdsplads delegerer vi opgaver og ansvar med en forventning om, at alle gør deres bedste.

Ejerledelsen følger engageret med i medarbejdernes arbejde uden at gribe unødigt ind eller kontrollere det i detaljer, og vi bakker op om deres beslutninger og stoler på deres dømmekraft.

Som ledere udfordrer vi imidlertid konstant gennem tillæring og erfaring og er ikke bange for den risiko, der ligger i at medarbejderne i god tone og forståelse gør noget andet end man plejer ved at tage et personligt lederskab i visionære retninger, der forstærker vores værdigrund.